Angst, trist eller bekymret?

Hver 10. barn og ung har så store problemer med angst og bekymring, at det er pinefuldt for barnet og griber forstyrrende ind i barnets og familiens dagligdag.

Hvis et barn har symptomer på angst kan det være hjælpsomt at vide, at man ikke er alene – at der er noget man kan gøre. Der findes nemlig virksomme, veldokumenterede og effektive forebyggelses- og behandlingsprogrammer, som kan hjælpe barnet, familien og omgivelserne i hverdagen.

Flygte, kæmpe eller stivne

Det kan også være hjælpsomt at huske på, at angst er en helt almindelig følelse som vi alle sammen er født med – far, mor, du og jeg, dine venner og lærere – det er den følelse, der har gjort, at vi har overlevet som menneskerace.

Når kroppens alarmberedskab går i gang, kan vi enten flygter fra en situation eller vi kan kæmpe imod den, måske for at prøve helt at undgå den eller for at komme ud af situationen igen. Vi kan også opleve at stivne helt, så vi ikke kan bevæge os ud af stedet eller sige noget højt – i alle disse situationer vil vi opleve nogle fysiske symptomer, idet vores krop gør sig klar til at flygte, kæmpe eller stivne.

Det er altså kroppens alarmberedskab, der sætter denne proces i gang – så man kan sige ”tjek – mit alarmberedskab fungerer, og ja, det føles ”møj” ubehageligt og man vil gøre alt for at undgå at få det sådan, men det er ikke farligt, og det går over igen.

Det kan være lidt forskelligt, hvilke fysiske symptomer man oplever. Mange børn, unge, og voksne, beretter om overvældende tankemylder, hjertebanken, sveden, rysten, ondt-i-maven, kvalme, svimmelhed, o.lign.

Et eksempel på en situation

Mor/far er forsinket – hvis barnet tænker ”mor/far er kommet ud for en ulykke”, så vil barnets alarmberedskab sætte gang i nogle af de ovennævnte fysiske symptomer – følelsen vil højst sandsynlig være, at barnet føler sig bange, bekymret eller angst, og det barnet nok vil gøre er at prøve at få kontakt ved at ringe til eller løbe ud og lede efter mor/far.

Det man kan øve sig i er at standse op og se om man kan finde en alternativ, realistisk og/eller hjælpsom tanke til hvad der ellers kunne gøre at mor/far er forsinket. For eksempel ved at spørge sig selv ”Hvad kunne ellers forsinke min mor/far” – det kunne være at et møde trak ud på arbejdet, at der var kø i supermarkedet eller at toget var forsinket. Hvis det var det barnet tænkte, ville barnet ikke opleve de fysiske symptomer i samme grad og ville i stedet opleve en følelse af at være OK og at kunne fortsætte med at gøre det han/hun var i gang med.

Den ”gode” angst og den ”besværlige” drilleangst

Vi skelner mellem den reelle og den irrationelle angst – dvs. det vi i børnehøjde kalder den ”gode” angst og den ”besværlige” drilleangst. Den ”gode” angst er den, der gør at vi passer på os selv og på andre, så den skal vi ikke fjerne, for så ville vi leve livet farligt. Den ”besværlige” drilleangst er den, der forhindrer os i at gøre det vi kunne engang eller det vi ”bare” godt kunne tænke os at kunne gøre, måske fordi en god ven eller veninde kan gøre det.

Det kan være at det er:

• svært at komme i skole
• selv at kunne falde i søvn eller at sove ude
• at tage på lejrskole eller hjem til andre uden jer forældre?

Det kan være dit barn gør sig mange tanker om, hvad andre tænker om ham/hende:

• ”er jeg god nok?”
• ”dygtig nok?”
• ”pæn nok?”

Måske oplever dit barn tanker, der tvinger dem til at skulle gøre nogle bestemte handlinger for at undgå at der sker noget alvorligt med ham/hende eller andre, f.eks. at skulle vaske hænder et bestemt antal gange eller på en bestemt måde;

Måske er dit barn meget bange for hunde og undgår derfor situationer, hvor der er/kan være hunde.

Måske er dit barn bange for, at han/hun fejler noget alvorligt/livstruende, når han/hun mærker forandringer i kroppen;

Måske har dit barn oplevet panikangst og er efterfølgende blevet bange for det skal ske igen;

Måske oplever dit barn at være plaget af bekymringer om mange forskellige ting, frygt, ubehagelige tanker, ondt i maven, en følelse af stress og overbelastning, eller pludselige anfald af panik og at dette fylder så meget, at det går ud over hans/hendes livsglæde, så han/hun bliver modløs?

I FRIENDS Klinikken – Børn & Unge Psykologisk Klinik står vi klar til at hjælpe, hvis dit barn oplever at livet driller.