Behandlingstilgang

FRIENDS Resilience & Back2School.

I FRIENDS Klinikken – Børn & Unge Psykologisk Klinik tager vi altid udgangspunkt i de oplevelser den enkelte vælger at tage op. Det kan være både gode oplevelser eller udfordringer, som barnet/den unge har haft i forbindelse med at skulle håndtere angsten eller bekymringstankerne i hverdagen.

Hos os, bliver barnet og familien introduceret til de generelle principper i de 4 alderstilpassede udgaver af FRIENDS Resilience© programmet (der deler fællestræk med det kendte Cool Kids program) – eventuelt i kombination med Back2School.

Læs mere om

FRIENDS Resilience

Cool Kids forløb
Læs mere om

Cool Kids

Læs mere om

Back2School

Kognitiv adfærdsterapi

Alle tre programmer er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsterapiens første og anden bølge (baseret på den ”kognitive diamant”), som siden hen er blevet influeret af såvel nye terapiformer, neuropsykologien, den moderne kognitionspsykologi og emotionsreguleringsforskning.

Den ”kognitive diamant” illustrerer de indbyrdes påvirkninger mellem tanke, følelse, krop og adfærd, der danner en diamant form.

Kognitiv adfærdsterapi er den behandlingsform som Sundhedsstyrelsen anbefaler som den mest effektive i forhold til behandlingen af angst og en lang række andre psykiske vanskeligheder hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes forældreinddragelse som en afgørende faktor i forhold til effekten af behandlingen – også på den lange bane.

Mange års erfaring og tilbagemeldinger fra klienter og samarbejdspartnere har bekræftet os i effektiviteten og relevansen af, især kognitiv adfærdsterapiens 3je bølge, som i tillæg til ovenstående omfatter:

  • mindfulness
  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy)
  • Compassion-focuseret Terapi
  • Den metakognitive terapi

– samt vigtigheden af forældreinddragelse og inddragelse af andre, for barnet vigtige voksne, som kan støtte op om barnet/den unge, når han/hun skal overføre det tillærte til hverdagssituationer – i og uden for hjemmet.

Det er på denne baggrund, at vi bruger ovenstående programmer i både vores individuelle og gruppeforløb.

Den kognitive diamant

Figur: Den Kognitive Diamant, af den kognitive adfærdterapis ophavsmand, Aaron T. Beck

Bliv klædt på til at håndtere angst og bekymringer i hverdagen

Samtidig ser vi det som vores vigtigste opgave, at barn, forældre og omgivelserne føler sig klædt på med de angsthåndteringsværktøjer vi introducerer dem for – så de, når angsten i deres hverdag driller, ved hvad de kan gøre.

Målet er, at de med tiden føler sig så meget hjemme og tryg i anvendelsen deraf, at det bliver en integreret del af deres hverdag, og på den måde gør, at de kommer styrket videre i livet. Hvor længe dette tager, varierer fra barn til barn – for nogle føler sig godt hjulpet efter nogle få gange og andre har brug for et længere forløb. Der er altid mulighed for at vende tilbage efter endt forløb til en ”booster” samtale.

I FRIENDS Klinikken – Børn & Unge Psykologisk Klinik står vi klar til at hjælpe, hvis dit barn oplever at livet driller.

Kontakt Friends Klinikken

Du er velkommen til at ringe, sms eller skrive en mail til os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit barn – tryk her for at komme i kontakt med os.

Hvis du allerede er klar til at booke en forsamtale (klik her hvis du vil læse mere herom), er du velkommen til at benytte følgende link og gå direkte til vores online kalender.

Share This